Menu

Vis indlæg

Her kan du se alle indlæg fra den valgte bruger. Bemærk, at du kun kan se indlæg i de kategorier, du i øjeblikket har adgang til.

Vis indlæg Menu

Indlæg - Blfriis

#31
Installation / Sv: Installation Zorin 9 sammen med win7
December 12, 2014, 08:43:05 AM
Jeg har søgt lidt på googlubuntu ang det manglende rodsystem. prøv om du kan bruge noget fra disse sider. Googlubuntu og måske denne side.
Der var en der havde samme problem inde på Ubuntu DK Se tråden her.
#32
Installation / Sv: Installation Zorin 9 sammen med win7
December 12, 2014, 02:06:39 AM
Hej og velkommen til forummet  ;)
At Zorin skulle være hurtigere end Ubuntu tror jeg nu ikke, da det jo er bygget på Ubuntu.Der er forskel i selve udseendet, samt er der flere programmer med fra start.
Men dit problem har jeg aldrig hørt om før. Huskede du at tjekke md5summen. Du kan evt også kigge lidt på gparted guiden her.Den har ganske vist et par år på bagen, men den kan stadig anvendes.Hvis du stadig har Ubuntu på og vil erstatte det med Zorin, kan du under installationen vælge noget andet, og installere det på den partition hvor Ubuntu er.
Men giv endelig besked hvordan det går og ellers bare spørg løs.
Men i første omgang prøv at tjekke md5summen først, og husk at brænde ved laveste hastighed, selv brænder jeg kun ved 2. Bruger du en usbpen kan du ikke ændre hastigheden.
Når det er lykkes dig at installere så husk at følge installations guiden.




#33
Guides / awn driller
December 02, 2014, 09:58:59 PM
Forord

I nogle tilfælde kan " baren " kaldet awn godt drille, eller rettere feltet der hedder indicator3. Man kan opleve at feltet ikke kommer frem, i andre tilfælde mangler nogle ikonerne, f.eks uret eller højtaler ikonet.
Der er flere muligheder man kan gøre, for at komme det til livs, Jeg vil her under vise nogle muligheder.



Behold awn men fjern indicator3 feltet
Flyt Awn og brug Docky
Brug Cairo dock






Behold Awn men fjern indicator3 feltet

Hvis du gerne vil beholde awn baren, kan du i første omgang højreklikke på baren, derefter på indstillinger. Under indstillinger kan du flytte den til " øverst " og derefter flytte den ned igen, det gør at indicator3 feltet bliver genstartet og vil højst sandsynlig virke igen.

Bliver det ved at drille så kan man også fjerne indicator3 feltet, samt installere mail, ur, højtaler indicatorne osv. De forskellige du skal have installeret, kan du hente her.

På billedet herunder kan du se det hvide/blå I, som er det der driller.

Når du har hentet de forskellige indicatorer ned, kan du installere dem ved at dobbeltklikke på filerne, eller højreklik og åben med Gdebi så bliver de installeret helt automatisk.

Når de så er installeret, højreklik så på " baren " igen og på indstillinger. Klik så på " applets " find dem du vil have vist, klik på dem og så på den lille pil der peger nedad, så kan de herefter ses nede i baren.

Du kan nu fjerne indicator3 feltet, klik på det blå/hvide I og på pilen der peger op ad, så forsvinder feltet som driller.

top


Flyt Awn og brug Docky

Man har også den mulighed at installere Docky og flytte/skjule Awn. Du kan installere Docky fra softwarecenter eller med kommandoen sudo apt-get install docky
Højreklik på Awn og så på indstillinger, under instillinger kan du så sætte den til øverst, og enten gøre den lidt mindre eller sætte den til Hide (skjul) ved " Behavior "

Start så Docky evt ved at taste Ctrl+space (mellemrums tasten) og skriv docky. Så starter Docky op, højreklik på den og tilføj de "docklets " og "hjælpere " du vil bruge.. Husk hvis du vil tilføje en genvej til f.Eks Firefox skal du blot starte programmet op, højreklik på Firefox ikonet, og på behold eller keep.. Vil du fjerne et ikon fra Docky baren, klik på ikonet og træk det ud af baren.

Det eneste problem der er ved Docky, er at når man afbryder strømmen eller tilslutter strøm, så forsvinder Docky baren, Men igen skal du blot starte den, så dukker den atter frem.

top


Brug Cairo

Den sidste mulighed er at installere Cairo dockken, Den kan du installere fra software centeret evt sammen med Cairo clock.Når den er installeret skal du logge ud. Ved dit brugernavn er der et lille Z klik så på det og vælg Cairo-dock (Gnome)

Så er Cairo dokken klar til brug, husk du kan ændre udseende på dokken, igen skal du bare højreklikke og op klik på indstillinger/ settings.

Ja det var så et par løsninger til Awn problemet, håber du kan bruge en af mulighederne, har du evt en helt 4 løsning er du velkommen til at poste den her.  ;)
top
#36
Andre tekniske spørgsmål / Sv: Iriterende..
November 23, 2014, 10:34:39 AM
 ;D  ;D ja det bliver nok ikke let, men som du kan se er der en bug rapport på det, så vi kan jo håbe udviklerne af programmet, snart kommer med en opdatering som fikser problemet  ;) .
#37
Andre tekniske spørgsmål / Sv: Iriterende..
November 23, 2014, 10:10:51 AM
Har du installeret det fra softwarecenteret ?  skal det forståes sådan at det kun virker når du har afinstalleret det?? Jeg kender ikke selve programmet, men kan forstå det kan skifte baggrunde osv.

Men kan dog se at der er en bug, når det køres på 14.04 Link
#38
tilpasning og andet gejl / ZorinMac
November 22, 2014, 11:16:27 PM
ZorinMac
Her er en guide til  hvordan du får Zorin desktoppen til at ligne en Mac.
Hvis du har betalings udgaven af Zorin, starter du Zorin look changer op og vælger mac look.


Hvis du har Ultimate udgaven så fortsæt her
Hvis du har Core udgave kan det også lade sig gøre, der er blot lidt mere arbejde med det.
Du skal starte med at flytte AWN baren op til toppen. Højreklik på baren â€" indstillinger â€" Orintation sættes til top. Så skal temaet skiftes, klik på themes â€" skift temaet til ” Smoke ” .
Sæt så alle indstillinger som de flg. billederne viser.







Så skal du installere Docky og gnome tweak tool. Hvis du ikke har dem i softwarecenteret kan de installeres med disse kommandoer i terminalen
sudo add-apt-repository ppa:docky-core/ppa

sudo apt-get update

sudo apt-get install docky


Mac look fortsættes her

sudo apt-get install gnome-tweak-tool

For at få ZorinMac looket skal vi også bruge nogle temaer og ikoner.
De kan installeres med disse kommandoer.

sudo add-apt-repository ppa:noobslab/themes
sudo apt-get update
sudo apt-get install mbuntu-y-ithemes-v4
sudo apt-get install mbuntu-y-icons-v4

Ønsker du at fjerne dem igen, så kør disse kommandoer.
cd /usr/share/icons/mac-cursors && sudo ./uninstall-mac-cursors.sh
sudo apt-get remove mbuntu-y-icons-v4 mbuntu-y-ithemes-v4



Så skal vi have nogle temaer installeret med disse kommadoer.
sudo apt-get install mbuntu-y-docky-skins-v4
For at fjerne dem igen
sudo apt-get autoremove docky mbuntu-y-docky-skins-v4

Når installationen er færdig kan du med ” udseende ” eller Gnome tweak vælge de forskellige temaer.

Så skal vi til docky, den nederste bar. Når du skal til føje programstartere til den, skal du blot starte det program op, som du vil have en genvej til. Så vises ikonet i baren, højreklik så på det ikon og vælg ” fasgør til dock ”, så bliver ikoner der.. Hvis du vil fjerne et ikon fra bjælken, skal du bare klikke på det og trække det ud af baren.
Tilbage til Docky tema, højreklik på baren og så på indstillinger. Find så det Mac tema du ønsker.
Under Docky indstillinger kan du også vælge om det skal være intilihide eller panel tilstand, hvor store ikonerne skal være osv.


Wallpaper / baggrund
Så skal vi have hentet nogle baggrundsbilleder de kan hentes her wallpapers
Hent den du ønsker og gem den i enten din billede mappe eller hvor du nu har dem. Højreklik på billedet og på anvend som baggrund.
Så er vi ved at være der.


Vil du også have temaet til at passe i awn baren i toppen, skal du hente pakken nedenunder.

Guiden har jeg lånt fra det engelske Zorin forum
#39
Opsættning / Sv: Mail ikon i status linien
November 22, 2014, 12:02:40 PM
Nu har jeg søgt lidt på problemet, du er åbent bart ikke den eneste der har problemet. En søgning på googlubuntu giver dette resultat. Håber der er noget af det du kan bruge.
#40
Guides / Sådan virker Zorin Os
November 21, 2014, 07:50:19 PM
Forord

Har du lige skiftet til Zorin OS har du sikkert en masse spørgsmål om hvordan systemet virker.
Du har måske selv installeret systemet eller haft en til at gøre det for dig, uanset hvem der har installeret, går jeg ud fra at installations guiden er fulgt.

Skrivebord
Netforbindelse
Mail



Skrivebord

Log ind og skrivebord
Oversigt af skrivebord
1.Menu
2.Firefox
3.Hjemmemappe
4.Musik afspiller
Awn
5.DA
6.Netværks ikon
7.Batteri
8.Lyd
9.Ur og Dato
Brugernavn









Log ind og skrivebord

Nu har du så fået pc'n og startet den, det første skærm billede du ser er dette.Find dit brugernavn og skriv login koden, den kode som du lavede under installationen.


Så er systemet klar til brug, hvis du har fulgt installations guiden. Ser du så dette skrivebord.

Top



Oversigt af skrivebord

Her kommer så en lille forklaring på skrivebordet.


Top


Menu

1.Menu
Hvis du klikker på 1 Menuen kan du søge efter de programmer, du skal buge. Som du kan se ligner det Windows xp eller Windows 7. Men genveje til billeder, musik, dokmenter, kontrolpanel osv.

Top


2.Firefox

Det næste ikon er Firefox, når du klikker på ikonet, kommer du på nettet. Når siden er åbnet, kan du se Zorin OS's standard startside, det er google a' la Zorin.
Ude i højre side kan du finde alle mulige indstillinger.


Klik på indstillinger og du kan ændre din start side, til den eller dem du ønsker.
Du kan også importere dine bogmærker, bogmærker er det der hedder foretrukne i explore.

Top

Bogmærker
Vil du tilføje en side til bogmærker, klikker du blot på stjernen ude i højre side. Vil du se dine bogmærker, klikker du blot på firkanten ved siden af stjernen. Du kan også taste Ctrl+b så åbnes bogmærker også, tast Ctrl+b for at lukke dem igen. Klikker du på plus tegnet+ oppe efter fanen, åbner du en ny fane. Det lille x lukker den aktuelle fane. Du kan også åbne en ny fane ved at taste Ctrl+t og lukke den aktuelle fane ved at taste Ctrl+w 

Top


3.Hjemme mappe
3.Hjemme mappe
Om hjemme mappen er der ikke så meget at sige, men fra den kan du se din Billede mappe, musik mappe, dokument mappe osv.Hjemme mappen kaldes også for Nautilus.


Top

4.Musik Afspiller

Musik afspilleren er der vel ikke så meget at sige om, det musik du ligger ind i musikmappen, skulle den gerne hente ind i afspilleren. Hvis ikke må du selv importere musikken.Nærmere forklaring kommer

Top

AWN Baren

Det var så en hurtig gennemgang af ikonerne i venstre side af awn baren( nederste bjælke). Du skal huske på, at hvis du taster på super tasten (windows tasten) og så et tal, f.eks super + 1 vil åbne firefox, super + 2 åbner hjemmemappe osv. Du kan tilføje op til 10 genveje på den måde. Hvor 10 blot er 0 (nul)
Hvordan tilføjer man så et genvejs ikon nede i AWN Baren, åben det program du vil ha' til at blive i baren.  Højreklik så på ikonet og derefter på ” Fastgør program ” så skulle det blive der.
Jeg har dog været udsat for at den ikke vil " fastgøre " det, er du udsat for det, log ud og ind prøv så igen.



Top

5.DA
Tastatur layoutet skal stå til DA hvis du har dansk sprog på pc'n. Jeg har dog været udsat for, at selvom der står DA, vil den ikke skrive åøæ.
Sker dette for dig skal du blot, klikke på DA og derefter på dansk, så virker det igen.


Top

6.Netværks ikon

Netværks ikonet bruges til at oprette forbindelse til internettet, Du har sikkert haft forbindelse til til nettet under selve installationen, så den automatisk husker din forbindelse. Men har du pc'n med et andet sted hen, eller hvis den taber forbindelsen, så er det her du skal oprette forbindelsen igen.
Klik på netværksikonet, derefter på dit netværk, indtast så sikkerhedskoden kaldes også krypteringsnøgle og til sidst klik på Tilslut. Så får du forbindelse. Hvis den ikke opretter forbindelse, prøv evt at slukke routeren og tænde igen.




Top


7.Batteri

Der kan du se hvor meget strøm der er på batteriet. Du kan klikke på ikonet og få den til at vise enten, tid eller procenter.Du kan også få adgang til strømstyring ad den vej, ellers er der er ikke så meget at sige om det ikon.

Top

8.Lyd

Under punkt 8 har vi så lyd ikonet. Her kan du justere alt der har med lyd at gøre. Dog ikke equalizer der skal du have fat i musikafspilleren. Klik blot på lydinstillinger, så  åbnes der for div instillinger.


Top

Ur & Dato

Klikker du på Uret kommer indstillinger for ur og dato frem, tidzoner om den skal vise sekunder osv.


Top

Brugernavn

Klikker du på Brugernavnet, kommer der en menu op, der kan du bla. genstarte, log ud, sluk osv. Men der kan du også finde "system indstillinger", som svarer til kontrol panel i windows.


Top
Det var så lidt om hvordan skrivebordet virker, håber du kan bruge det til noget.Husk du er altid velkommen til at spørge her i forummet, hvis du er i tvivl om noget.  ;D


Net forbindelse
Når du skal oprette trådløs forbindelse til internettet, skal du klikke på netværksikonet, Nr 6 på billedet. Så popper der en liste op med de tilgængelige netværk.
Klik på det netværk du vil tilslutte, herefter kommer et billede frem, hvor du skal indtaste koden til netværket.


Indtast så koden og klik på " Tilslut ". Så er du på internettet.

Top

Mail
At opsætte sin mail adresse i Zorin OS er ikke så vanskeligt, i Zorin OS 9 hedder mail programmet Thunderbird.
Start med at klikke på menuen nede i venstre hjørne. Skriv Thunderbird i søgefeltet, du kan naturligvis også starte programmet med Synapse.

Hvis du allerede har en mailkonto, klikker du bare på " Spring dette over og .... "


Så skal du indtaste din mail adresse og kode, herunder har jeg dog valgt at skjule mail og kode.

Så finder den som regel selv de servere osv som skal bruges.I de tilfælde den ikke selv kan finde dem, er du nød til at få navnene på ind og udgående server. Så klikker du bare på opret.Husk at vælge om det er en pop3 eller imap konto. Hvis det er en imap konto, synkroniseres den automatisk. Forstået på den måde at hvis du sletter en email i indbakken, slettes den også på serveren. Med en pop3 konto bliver den kun slettet på komputeren.

Så bliver emailene hentet ned og hvis imap konto div mapper, vil også blive synkroniseret.


Så skal du have lagt dine kontakt personer ind.Klik på " adresse bog " og i "funktioner" vælg importer. Derefter hvilken type fil, din backup er lavet som. Derefter på næste.

Så skulle det hele gerne virke,der er i øvrigt en masse youtube film, som viser en masse funktioner i Thunderbird. Se klip fra youtube her.
Her er en med dansk sprog
Top
#41
Opsættning / Sv: Mail ikon i status linien
November 21, 2014, 06:39:58 PM
har lige flyttet emnet, da det jo ikke er en guide ;)
#42
Guides / FLYTTET: Mail ikon i status linien
November 21, 2014, 06:38:43 PM
Dette emne er blevet flyttet til Hjælp og support.

Opsætning
#43
Opsættning / Sv: Mail ikon i status linien
November 21, 2014, 06:35:10 PM
Hejsa  ;)
Mail ikonet mener jeg, hænger sammen med empathy. Så hvis du koder din mail konto ind der vil jeg tro, den gør opmærksom på når du får mail, og måske også hvor mange nye der er i indbakken. Selv bruger jeg ikke empathy, men pidgin.. Jeg gør det, at jeg åbner Thunderbird på skrivebord nr 3, så kommer der en lyd når jeg modtager en mail, samt at der popper en notifikation op på skærmen, men så er mail programmet jo også åbent.

Prøv om du kan sætte din mail ind i Empathy og bed den om at tjekke for mail.
#44
Den kan jeg ikke finde ???
#45
Ny på forumet begynd her / Sådan virker skrive bordet
November 20, 2014, 12:34:44 AM
Jeg har lavet en lille guide om hvordan standard skrivebordet virker, er du ny bruger er det måske meget rart lige at kigge den igennem. Den er lavet så du kan hente den ned og skrive dine koder osv på.
Hent pdf filen her.
Hent odf filen her.
Jeg laver også guiden her  ;)